Startsiden











Hvem er jeg så?

Jo - jeg hedder altså Anker Petersen, jeg bor Ndr. Fasanvej 8, 3 tv på Frederiksberg, Danmarks egentlige hovedstad! Det er jo sådan at København blot er en omegnskommune til Frederiksberg! Hele vejen rundt om!

Sådan ser jeg ud - nogen gange!

Jeg er uddannet edb-assistent, fra Edb-skolen, Herlev. - færdig 1990.
Politisk er jeg anarkist, men af pragmatiske grunde socialdemokrat. Det hjælper ikke at stå og råbe, hvis man ikke bliver hørt!

Jeg har været medlem af Aldrig mere krig (den danske afdeling af WRI - War Resisters International) siden jeg var 16 år gammel, og var militærnægter på Nationalmuseet i Brede i 1974-75. Her brugte jeg ½ år på at konservere Frederik d. VI's kiste. (Han lå selv i inderkisten i Roskilde domkirke under processen.)

Religiøst set er jeg agnostiker, jeg kan ikke se at vi kan vide noget om ting som ikke kan måles og vejes.
Jeg er gift med Lene og vi har 2 børn, Rasmus & Mette.
Snail-mail adresse: Ndr. Fasanvej 8, 3 tv. 2000 Frederiksberg.


Vis stort kort
Opdateret d. 17.4.2012