EROS.

Efter at NEAR Shoemaker er landet på astroiden EROS, ser det ud til at denne er en Planetesimal (en planetar byggesten - ikke en del af en ituslået planet).
Denne hypotese baseres på at fordelingen af stoffet i EROS er blandet og altså ikke stammer fra et bestemt lag fra en planet.

Lagdeling

Før en Planet "størkner" flyder de lettere grundstoffer mod overfladen, mens de tungere søger mod midten.

Vi kommer fra kometer

Orgueil meteoriten, som faldt ned i Frankrig i1864, kan være den første meteorit, som kan spores til en komet, snarere end fra en astroide.

Indholdet i Orgueil kan have været de typer af ingredienser som var nødvendige til at hjælpe til livets oprindelse på Jorden. Videnskabsfolk tilskriver generelt en lang række aminosyrer æren for livets oprindelse.

Imidlertid tyder nyere undersøgelser på at kun nogle få simple aminosyrer var nødvendige,

og de er til stede i Orgueil, siger Jeffrey Bada, professor i marin kemi ved Scripps.

Aminosyrerne i Orguiel viser sig ikke at have biologisk oprindelse, de stammer fra simple kemiske reaktioner.
Scripps Institution of Oceanography on the World Wide Web: scripps.ucsd.edu
Scripps News on the World Wide Web: scrippsnews.ucsd.edu

Ganymedes, Jupiters største måne

Ganymedes er den største måne i solsystemet og er større end planeten Merkur. Det er den først kendt måne i solsysemet med eget magnetfelt.
Planet-videnskabsfolk som har studeret stereoptagelser fra NASA's Galileo og Voyager missioner, mener at det flade lyse terræn på Ganymedes viser at der var vand eller mudder der for omkring 1 milliard år siden.
Terrænet ligger omkring 1 km. lavere en Ganymedes' ældre kraterarrede terræn.
Rapporten er forfattet af Dr. William B. McKinnon, professor i "Earth and planetary sciences" ved Washington University i St. Louis,

Dr. Paul Schenk fra "Lunar and Planetary Institute", Houston, Texas, Dr. David Gwynn fra "University of California", Los Angeles, og Dr. Jeffrey Moore fra "NASA's Ames Research Center", Moffet Field, Calif.
Der er anvedt stereoptagelser, en metode hvorved 3-dimensionale objekter genskabes v.h.a. 2 eller flere optagelser. Der er herefter fabrikeret kort, der bygger på disse optagelser.

Sort hul set af Hubble Space Telescope (HST)

HST har måske for første gang leveret det første bevis for eksistensen af sorte huller, ved at observere hvordan stof forsvinder gennem "begivenhedshorisonten" - grænsen mellem et sort hul og det omgivende univers.

Astronomerne fandt beviset ved at iagttage de aftagende og forsvindende pulser af ultraviolet lys fra "klumper" af varm gas der hvirvler om et massivt, kompakt legeme som kaldes Cygnus XR-1. Aktiviteten peger på at varm gas faldt ind i et Sort hul.

Intergalaktisk pipeline

Billedet taget af NASA's Hubble Space Telescope (HST) viser i synligt lys en intergalaktisk pipeline af stof der flyder mellem 2 galaxer, som stødte ind i hinanden for omkr. 100 mill. år siden.
Piplinen har en udstrækning på over 20.000 lysår, en tykkelse som en blyant og en bredde på ca. 500 lysår og menes at flytte 0,02 solmasser af stof om året.
Astronomer forventer at der kommer mere fyrværværkeri ud af sammenstødet, idet galaxerne "kører radiobil" og støder sammen/fjerner sig fra hinanden, indtil endelig smammensmeltning om ca. 200 millioner år. Centrene for galaxerene er "kun" 23.000 lysår fra hinanden (lidt mindre end jordens afstand fra mælkevejens centrum. De er bundet sammen af tyngdekraften, og kredser om hinanden med ca. 1.000.000 km/t.

Galaxerne befinder sig omkring 300 mill. lysår fra Jorden i stjernebilledet Tyren.
HST billedet optaget d. 25.10.99

To af NASA's rumskibe som i forening observerede Jupiters måne Io i løbet af vinteren tog billeder af en enestående vulkansk sky og en klar ring af friske røde overfladeaflejeringer omkring den.
De kombinerede billedinformationer fra Cassini og Gallileo rumskibene indikerer at skyens højde er omtrent den samme som en længerevarende sky over Io's Pele vulkan.
Den nye sky stammer fra en vulkan ved navn Tvashtar Catena nær Io's nordpol. Videnskabsmænd blev forundrede over at finde så stor en sky så nær polen, idet alle tidligere observerede aktive vulkaner har ligget i det ækvatoriale område, g ingen har haft Pele's format.
Det er muligt at Galileo passerer tværs gennem skyen i august, hvis den stadig eksister. Rumskibet vil passere over den del af Io i en højde af 360 km. Materialet i skyen forventes at være så spredt at det ikke udgør risko for Galileo, og ved passagen gives mulighed for at analysere skyens sammensætning.

Den 7 april sendtes Mars Odyssey afsted og den er nu på vej mod Mars! Se video & billeder af opsendelsen her: http://mars.jpl.nasa.gov/odyssey/mission/launch.html