Ankers lommefilosofi


En socialdemokratisk anarkists filosofi

Flytte mig -
flytte mig!
Ja ka´ du flytte mig -
eller er der i det hele taget nogen der kan flytte mig - i og for sig altsaa - alt iberegnet ...
Sådan begynder anarkistens egne ord i Storm P´s "En dansk Anarkist". Og sådan har jeg det også selv efterhånden. Jeg bevarer den holdning jeg har haft siden en gang i tresserne, udvidet med nye synspunkter måske, efterhånden som ny viden har aflejret sig i de små grå celler, men med samme grundlag.
På disse sider finder du denne anarkists filosoferen over tilværelsens lette ulidelighed. Noget forenklet og forkortet naturligvis.
Anarkister betegnes af nogle som det ekstreme venstre, af andre som det yderste højre og atter andre betragter anarkister som tilhængere af det totale kaos. Anarkister er forskellige, alle kan have ret! ANARKISTER I ALLE LANDE - SPRED JER!
I følge Politikens "Politiske ideologier" 1975 er vi anarkister "tilhængere af at indføre umiddelbart selvstyre på alle samfundstrin", det er nu ikke helt rigtigt, ikke uden videre i hvert fald, - det kræver uddannelse og moral!

Denne anarkist erkender, at hvis umiddelbart selvstyre betyder at liberale venstrefolk i nogle områder ville blive dominerende, ville anarkiet komme til at betyde kaos i form af egoisme og miljøsvineri!
Anarkist bliver man først når man har "gennemskuet" den svindel, der er foregået med fordelingen af verdens ressourcer, hvor de få har bestjålet de mange, og har "gennemskuet" kommunisternes korrumperende magtanvendelse. Magt korrumperer - Total magt korrumperer totalt!
Anarki kræver høj moral -ligsom at sælge elastik i metermål!


Opdateret d. 9.9.2005