Ankers lommefilosofi

Indhold i lommefilosofi.


Biler

Privatbilismen er et af de større problemer vi har, den holder egoismen i højsædet, skaber forjagede mennesker og udnytter jordens ressourcer på en absolut uhensigtsmæssig måde.
Privatbilismen er medvirkende til at holde den tredje verdens folk nede - tænk på olieselskabernes uhæmmede udnyttelse af tredje verdenslande, og umættelige profitbegær.
Bilerne forpester vor fælles luft, udleder umådelige mængder CO2, sviner vore byer osv. osv. alle ved det - men det er naboen der må begynde - jeg har specielt meget brug for min bil!
Jeg kan godt se at hvis man bor på landet, hvor der kører én bus om dagen, kan det være en klar fordel at have sit eget transportmiddel, især da handelsmulighederne efterhånden er samlet i storcentre - de små lokale butikker bliver nedlagt.
I Storkøbenhavn gælder imidlertid INGEN undskyldninger!
En måde vi kunne forbedre det offentlige transportsystem på i Storkøbenhavn, er en "kørselafgift" i området, som er lig med et månedskort til HT. Privatbilismen ville blive mindre tiltrækkende, og samtidig styrke det offentlige transportnet, så der måske kunne blive råd til mere og bedre materiel. La´ vær´ og hykl´ cykl!!
Se iøvrigt bæredygtig trafik.


9.09.2005 Det er lige kommet frem at et dansk forskerhold har opfundet en bedre måde at lagre brint på. - Brintbilen nærmer sig. Indenfor 40-50 år regner man med at der er skiftet ud. Det vil være et stort plus. - Der er imidlertid stadig for mange biler i København.


Åben sang til Københavns bilister

Temmelig frit efter Benny Andersen

Kør nu hjem og kør dog ikke ud!
Vi er træt af olieklister på vor hud!
Og af bilos og af smog
har vi faktisk fået nok,
det gi'r lungerne et chock!
Kør nu hjem og kør dog ikke ud!

Kør nu hjem og lad så bilen stå !
Som vi andre har du også lært at gå,
og hvis du skal vidt omkring,
gør det heller ingenting:
Tag med tog de store spring
Kør nu hjem og lad så bilen stå !

Kør nu hjem og lad så bilen stå !
Når du kører bli'r facaderne så grå.
Du kan bruge dine ben,
så bli'r byen mere ren,
så'r den faktisk rigtig pæn!
Kør nu hjem og lad så bilen stå !

Kør nu hjem og kør dog ikke ud!
På transporten er der også andre bud!
Cyklen triller rask afsted,
og din sjæl kan følge med!
Byen får en smule fred.
Kør nu hjem og kør dog ikke ud!

mvh
de bløde trafikanter
Lene & Anker

Se i øvrigt NOAH trafik
og Miljøstyrelsens trafiksider.

Opdateret d. 9.9.2005