Ankers lommefilosofi
Indhold i lommefilosofi.
Den tredje verden
Nu har vesten udsuget udnyttet og udbyttet den tredje verden, og så undrer man sig over at der er problemer.
Vi har skabt problemerne og vi må løse dem ved omfordeling af ressourcer. Altså ikke ved at give alle kinesere en folkevogn, hvad der ville være totalt nedbrydende for atmosfæren, men ved selv at afstå fra folkevognen og bruge ressourcerne på noget vigtigere!
Vi har støttet diktatorer fordi de skabte ro i området, så man fortsat kunne hive ressourcer ud af området til en billig penge, og mod mindst mulig bestikkelse. Bare vent venner - vi sælger dem selv de våben de kommer efter os med, når de opdager hvad vi har gjort! - For nu er vi begyndt at uddanne dem, for at arbejdsstyrken kan finde ud af at betjene de maskiner, vi har solgt dem for at kunne udnytte dem endnu bedre.
En dag begynder befolkningerne i den tredje verden at tænke - vi skulle helst have omfordelingen klaret inden den tid!
Vi støtter dem fordi vi vil skabe profit, have ressourcer og da gudbevares også af medmenneskelighed!
Ovenstående er skrevet en gang i 1990'erne.
Efter 11 september 2001 burde det være endnu mere klokkeklart for enhver at så længe kløften mellem rige og fattige lande bevares, eller endog uddybes, så længe vil der være grobund for terrorisme.
Hvad gør den nuværende VK regering så? ...
Herre Jemeni, de skærer ned på ulandsbistanden for at tiltrække vælgere fra Dansk Folkeparti, og sikre sig DF's støtte.
Efter en valgkamp, som handlede om at overgå hinanden i fremmedfjendskhed, fik vi en regering som endog satte Danmarks position som "progressivt" over styr, ved at nedlægge det danske center for menneskerettigheder. Vi ved endnu ikke hvordan denne farce vil ende i samspillet mellem regeringen og DF.
Hjælp! jeg føler mig samspilsramt!
Opdateret d. 9.9.2005