Vi ankom til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) kl. 12.20 den 3'die august. Hurtigt tog vi retning mod isen - vi ville have været oppe på indlandsisen, men vejen var blevet afspærret med en aflåst bom, og trods Bjarnes ihærdige off-road forsøg i den lånte 4-hjulstrækker var det ikke muligt. Vi kørte i stedet til Russell gletcheren, hvor man godt nok ikke kan komme op på isen - men hvilket syn!
|
|
|
Morgenmad i lufthavnens cafeteria. Derefter videre til Museet, et base-, omegns- & flyve-museum, hvor Jørgen viste rundt. Bjarne fandt sig selv på et af billederne, så han er kommet på museum! Så afsted til isen igen, idet en nøgle til bommen var blevet fremskaffet. Vi kom ud på isen ad den vej Bjarne var med til at lave og benyttede mens han arbejdede inde på isen her.
|
|
Denne dag stod i opbruddets tegn, vi skulle sejle til Sisimiut. Om formiddagen tog Lene med Bjarne ud for at tanke "m/s Trunte" op, mens Tove, Maja og Anker tog ud på sletten ved flyvepladsen for at samle fossiler.
Sejlturen var noget af en oplevelse! Da vi kom ind i en tågebanke kom fjordvinden stik "udefra", med det resultat at bølgerne blev meterhøje og vi stort set ikke flyttede os. Det varede omkring et par timer! Så stilnede det af og vi gik udenskærs til Sisimiut. Turen tog ialt 10 timer og 38 min. mod normalt 7-8 timer.
|
|
|
Sightseeing i Sisimiut, først i bil sammen med Bjarne, senere på gåben. Spændende by, fantastisk udsigt! Bjarnes hus ligger på toppen af en klippeknold.
Vi besøgte også et husflidsværksted, samt museet ved lukketid. Middag sammen med Bjarne og familien minus Nuno, som var tilbage i Kangerlussuaq i forb. med arbejde.
Denne dag stod i fjeldvandringens tegn. Bjarne kørte os ud til stedet hvor opstigningen til Kællingehætten startede. Vi kom lidt over halvejs op, og udsigten over Sisimiut by derfra er fantastisk! På vejen tilbage kom vi forbi Knud Rasmussens Højskole.
Vi sluttede af med spisning hos Nuno og Ulrik.
|
|
Udflugt til Præstefjeldet, hvor nogle soppede og Nuno var helt under vand! - Man skal vist være født i Grønland for at gøre det! Efter turen var Tove og Anker med Bjarne nede ved båden, mens Lene havde meldt sig som kartoffelskræller hos Nuno og Ulrik.
På vej hjem til Bjarne en lille tur op på udsigtsklippen, som der er klausul på. Der skal være frit udsyn herfra. Den blev tidligere brugt af fangere til at se efter mulighederne for fangst.
|
|
Vi besøgte Tarzan og holdt forfødselsdag ude på hans arbejde. Bjarne har også arbejdet her. De var ved at lægge afløbene om fra 3 søer, sådan at vandet kommer til et nyt vandkraftværk i Sissimiut. Et imponerende anlægsarbejde i et øde landskab.
|
|
Sigu! - Is! Det var meningen at vi skulle have spist en is med 15 kugler hver! - Heldigvis var is-stedet løbet tør for de største varfler, så vi kunne nøjes med 10 kugler. Derefter tur ned om havnen.
Om eftermiddagen tur ud i grusgraven.
|
|
Vi sejlede til Anden fjord, hvor vi fiskede og hvor Bjarne havde lånt en hytte i hvilken vi overnattede. Hytten var meget smukt beliggende, lige ned til fjorden og med en fantastisk udsigt. Undervejs mødte vi (ikke til stor undren!) bekendte af Bjarne.
|
|
|
|
Vi sejlede fra Anden fjord, og Syd for fjordmundingen gik vi op mod Akorngata fjeldet, hvor vi fiskede (mange!) ørreder.
|
|
|
|
Dennne dag var dedikeret til besøg på museet, og lidt byvandring i Sisimiut.
|
Dagen blev brugt til at kigge mere på byen, husflidsværkstedet, stenmuseet, som var spændende, og en tur ud på Teleøen, hvor der var rester af hustomter fra tidligere tider.
|
|
|
|
|
Vi pilkede en baljefuld torsk (40-50 kg!) i løbet af et par timer! Jeg tror at mange på lystfiskerbådene på Øresund ville blive godt misundelige!!!
|
|
Første skoledag er en meget vigtig dag for børn i Grønland og den fejres med kaffemik, hvor familie og venner kommer på besøg. Tove, Lene og Anker gik i løbet af eftermiddagen en tur ud til lufthavnen.
|
|
|
|
Dagen begyndte med amerikanske pandekager på Strandvejen. Vi gik rundt i byen og kiggede på souvenirbutikker. Senere sammen med Nuno og pigerne på kirkegården. Nuno fortalte at her er et andet forhold til døden og de døde. De respekteres, grave sløjfes ikke. Desuden skal gravpladsen ligge på et godt sted, med en god udsigt.
Endnu en dag med mange hvaler! - Vi antager at det var pukkelhvaler. De er svære at fotografere, - man skyder bare løs og håber på heldet!
|
|
|
|
Vi sejlede til Itvidleq, hvor Bjarne (også!) har arbejdet med fundamentet til udvidelse af skolen. Han kender lærerparret, som er danskere og har været på stedet i 5 år og er meget engagerede og aktive i det lille samfund. Vi blev inviteret på kaffe hos dem. Bygden affolkes, der er nu kun ca. 110 indbyggere og kun 25 skolebørn fordelt på 9 klasser.
|
|
Denne dag blev der ikke fotograferet!
Dette var så dagen hvor vi troede at vi skulle rejse hjem, det viste sig dog at være vildt overdrevet! For det første var lokalflyet til Kangerlussuaq forsinket på grund af tåge. For det andet - da vi kom ud i flyet, blev vi dirigeret ind igen i lufthavnsbygningen, da der var "noget galt" og de skulle have en reservedel fløjet ind fra Kangerlussuaq.
Da vi endelig kom afsted, var danmarksflyet fløjet for længst, og vi blev gratis indlogeret på Lufthavnshotellet med spisebilletter til aftensmad og morgenmad, så vi fik en dag ekstra. Godt råd! - Køb en gennemgående billet fra Sisimiut til København. Så er det nemlig Air Greenlands problem hvis der opstår forsinkelser ikke dit!
|
Om formiddagen var vi en tur ude ved "fossilsletten" inden den endelige afrejse til København
|
|
|
|
|
|